Annonce

Annonce

Kunde på indkøb i Coop-butik

Syv procent af danskerne svarer i en ny undersøgelse, at det bedste bæredygtige tiltag i indkøb af dagligvarer er at købe økologisk. Danskerne lader i mindre grad end andre europæere bæredygtighed påvirker deres valg af butik og indkøbsvaner. Foto: Moment Studio

Halvdelen af danskerne går ikke op i bæredygtighed, når de køber ind

Danskerne og borgere i de øvrige nordiske lande vægter ikke bæredygtighed lige så højt som indbyggerne i sydlige lande, når de køber dagligvarer, viser en ny undersøgelse.

Danskerne går ikke nær så meget op i bæredygtighed, når de køber dagligvarer, sammenlignet med befolkningerne i flere europæiske lande.

Halvdelen af danskerne (50 pct.) svarer, at bæredygtighed "slet ikke" eller "ikke i særlig grad" påvirker deres mad- og indkøbsvaner. Til gengæld svarer 46 pct. af danskerne, at det "i høj grad" (8 pct.) eller "i nogen grad" (38 pct.) påvirker deres indkøb

Samtidig svarer 24 pct., at udvalget af bæredygtige varer ikke er vigtigt for deres valg af butik, når de skal handle, mens 39 pct. anser det som vigtigt.

Dermed rangerer danskerne blandt dem, der vægter bæredygtighed lavest i en ny analyse fra YouGov, der har undersøgt indkøbsvanerne blandt 10.467 repræsentativt udvalgte borgere fordelt på ni europæiske lande: Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Norge, Sverige, Spanien, Tyskland og Tyrkiet.

Mad- og indkøbsvaner

Andel af borgere, der i høj grad eller i nogen grad lader overvejelser vedrørende miljømæssig bæredygtighed påvirke deres mad- og indkøbsvaner:

  1. Tyrkiet: 78 pct.
  2. Italien: 76 pct.
  3. Frankrig: 67 pct.
  4. Spanien: 61 pct.
  5. Tyskland: 60 pct.
  6. Finland: 54 pct.
  7. Sverige: 47 pct.
  8. Danmark: 46 pct.
  9. Norge: 31 pct.

Kun nordmændene går mindre op i bæredygtighed, når de vælger butikker, end danskerne, mens Tyrkiet, Italien og Spanien vægter det højest, idet hhv. 72 pct., 72 pct. og 70 pct. ser på bæredygtighed som en vigtig faktor. Italienerne og spanierne vægter også lokalproducerede varer højere end gennemsnittet (hhv. 80 pct. og 79 pct.).

Danskere i 30'erne går mest op i bæredygtighed

Det er ikke kun Danmark, der rangerer i bunden, når det kommer til, hvor mange der lader bæredygtighed påvirke mad- og indkøbsvaner : Også indbyggerne i de øvrige nordiske lande Norge, Sverige og Finland ligger i bunden, mens Tyrkiet, Italien og Fankrig ligger i toppen.

Eksempelvis svarer, 78 pct. af tyrkerne, at bæredygtighed i høj grad eller i nogen grad er vigtigt. Blot 19 pct. af dem svarer, at bæredygtighed "slet ikke" eller "ikke i særlig grad" påvirker deres mad- og indkøbsvaner - her var tallet for danskerne de førnævnte 50 pct.

For italienerne er det 76 pct., der "i høj grad" eller "i nogen grad" lader bæredygtighed påvirke indkøbene, mens det for franskmændene er 67 pct.

Vigtigste parametre

Andel, som finder følgende parametre vigtigst, når de køber dagligvarer:

  • Kvaliteten af produkterne: 88 pct.
  • Pris: 82 pct.
  • Tilgængelighed: 81 pct.
  • Et stort udvalg: 79 pct.
  • Mulighed for at klare alle indkøb ét sted: 78 pct.
  • God plads til at handle i coronatiden: 68 pct.
  • Udvalg af lokale/regionale produkter: 63 pct.
  • Tager ansvar for samfund og miljø: 57 pct.
  • Tilbyder bæredygtigt producerede varer: 53 pct.

Borgerne er også blevet spurgt om, hvad de anser som det vigtigste initiativ til at reducere fødevarernes negative aftryk på klimaet og miljøet, og her svarede langt størstedelen på tværs af landene (31 pct.), at det mest effektive vil være at mindske madspild.

17 pct. mener, det bedste vil være at købe lokalt producerede varer, 15 pct. svarer, at det bedste er at spise mindre kød (tallet er lidt højere (19 pct.) blandt de unge mellem 18 og 29 år), mens 5 pct. mener, at det bedste er at købe mere økologisk (for danskere er tallet 7 pct.).

Zoomer man ind på det udsnit af danskere, der vægter bæredygtighed højest, er de oftest i 30'erne, 32 pct. af dem betragter sig som miljøbevidste, 81 pct. af dem har intet imod at betale mere for økologi (tallet for alle danskere er 47 pct.), og 48 pct. af dem bor i København.

Flere artikler fra samme sektion

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel